Vandbakkelseskrans med minut Cirkel kaffe

4996

1 stk.

Danmark

 

3 dl. vand

75g margarine

150g – 2½ dl. Safir mel

Ca. 4 æg - vægtklasse 3

 

Fyld:

4 dl. piskefløde

1 spsk. Minut Cirkel kaffe

1 spsk. sukker

 

Drys:

Flormelis

 

Vand og margarine koges sammen. Gryden tages fra varmen. Melet røres i, og dejen røres sammen, til den er blank og slipper gryden. Æggene piskes i et ad gangen - lettest med en håndpisker. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud, når den sættes på plade.

 

Bruges store æg, skal der kun 3-3½ æg i dejen. Dejen formes med skeer til en stor krans på pladen. Det er lettest at lægge bagepapir på pladen, tegne en stor cirkel efter et fad, og forme kransen efter cirklen.

 

Bagetid: 45-50 min. ved 200G.

 

Ovndøren må ikke åbnes, før der er gået 20 min. af bagetiden.

 

Fyld:

Fløden piskes stiv med sukker og kaffe. Kransen afkøles, flækkes og lægges sammen med fyldet.

 

Drysses med flormelis.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Portionen kan halveres og bages som en mindre krans eller stænger. Kransen kan fryses. I stedet for flormelis kan kransen pyntes med en mocca-glasur af 125g – 2½ dl. - flormelis, ca. 1½ spsk. vand og 1 tsk. Minut Cirkel kaffe.