Rabarberis med rabarbersaft og æggehvider

1520

4 pers.

Danmark

 

3 dl. rabarbersaft

1½ dl. vand

3 æggehvider – 1 dl.

 

Bland saften med vandet og sæt det i fryseren. Når saften næsten er stivnet, røres de stiftpiskede æggehvider i. Stil skålen i fryseren igen og pisk i blandingen med mellemrum, til den er næsten frossen. Serveres i portionsglas.

 

Skal isen ikke bruges samme dag, kan den fryses helt hård. Når den skal bruges, sættes skålen i køleskabet i god tid i forvejen, og når den er halvt optøet piskes den igennem inden serveringen.