Fiskefrikadeller med chili og masala

5771

4 pers.

Indien

 

200g fiskefilet - praktisk taget alle slags fisk kan bruges

Salt

2 store kartofler kogt med skrællen på

1 lille løg

1 æg

4 spsk. rasp

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. rødt chilipulver eller rosenpaprika

½ tsk. garam masala

1 tsk. gurkemeje

Rigeligt smagsneutral fritureolie

 

Skyl fisken under rindende koldt vand, læg den i en gryde med en smule simrende saltvand og lad den simre sagte under låg og for svag varme i 8-10 min. Den må endelig ikke koge.

 

Imens pilles kartoflerne og moses. Løget pilles og hakkes fint. Ægget piskes let.

 

Når fiskefileterne er færdige, tages de op af gryden og lægges til afdrypning, og eventuelle småben fjernes omhyggeligt.

 

Mos fisken med en gaffel, kom den i en dyb skål og bland den med kartoffelmos, hakket løg, æg, rasp og de angivne krydderier. Smag denne fars til med salt og rør den til en jævn og smidig masse.

 

Fugt hænderne og form fiskefarsen til små kugler på størrelse med blommer.

 

Varm fritureolien op ti1170G i en frituregryde eller en wok og steg fiskefrikadellerne i små portioner ad gangen, til de er gyldne og sprøde. Det tager ca. 4 min. pr. portion.

 

Hertil passer myntechutney og tomatchutney, Yoghurtsauce, sauterede tomater og rødbeder samt indiske pickles.