Fiskefrikadeller med løg og marinerede grøntsager

11757

4 pers.

Danmark

 

400 g fiskefilet (sej, gedde, evt. torsk)

1 1øg

1 æg

2 spsk mel

2 dl sødmælk

½ spsk olie

½ spsk smør

1 citron         

 

Hak fisken i kødhakker eller food- processor - pas på ikke at hakke fiskekødet for fint. Kom farsen i en stor skål, tilsæt 1 tsk salt og peber og rør kraftigt med en træske, til farsen bliver sej. Pil løget og hak det fint. Kom løg og æg i farsen, rør kraftigt og tilsæt melet. Rør mælken i lidt af gangen, til farsen får en grødagtig konsistens. Stil farsen koldt ca. 30 min.

 

Varm olie og smør på panden, form frikadellerne med en ske og steg dem 5-8 min. på hver side ved svag varme, til de er lysebrune.

 

Skær citronen i både og server med brød og stuvet hvidkål eller marinerede grønsager.

 

Marinerede grønsager:

4 store gulerødder

3 pastinakker

3 porrer

1 spsk vineddike, evt. balsamico

2 spsk olie

1-2 tsk karry

2 spsk kapers

 

Sæt en gryde over med 2 L. letsaltet vand. Skær gulerødder, pastinakker og porrer i 1 cm brede skiver. Når vandet koger tilsættes først gulerødderne. Efter 5 min. tilsættes pastinakkerne og efter yderligere 2-3 min. porrerne. Kog et par min. mere til grønsagerne er møre - men ikke bløde. Tag grønsagerne op og lad dem dryppe af i en sigte.

 

Rør en marinade af eddike, olie og karry og vend kapers i. Smag til med salt.