Farseret fiskefilet med cayenne og laks

11812

2-3 pers.

Danmark

 

6 rødspættefileter (ca. 400 g)

100 g rå laks (uden skind og ben)

½ æggehvide

¾ dl piskefløde

Salt og peber

Lidt cayennepeber

2 dl hvidvin

 

Sauce:

1 dl fiskekogelage

2 spsk tomatpuré

½ spsk Worcestershiresauce

100 g usaltet smør

Salt og peber

 

Tilbehør.

1 gulerod

1 lille stykke selleri

1 porre

 

Skær laksekødet i små stykker og purer det i blender sammen med æggehviden. Tilsæt fløden lidt ad gangen, til farsen har en passende konsistens, den skal være ret fast. Krydr med salt og peber. Stil farsen koldt i mindst en halv time.

 

Sæt ovnen på 200G. Fordel farsen på fiskefileterne. Rul dem om farsen og hold dem evt. sammen med tandstikker. Læg rullerne i et smørsmurt ovnfast fad og hæld hvidvinen ved. Dæk med pergamentpapir, der er smurt med lidt smør. Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter.

 

Sauce:

Si fiskekogelagen ned i en lille gryde og tilsæt evt. lidt mere vin, der skal være 1 dl i alt. Tilsæt tomatpuré og worcestershiresauce og lad det koge igennem ca. 1 minut. Tag gryden fra varmen og tilsæt smørret i små klumper under piskning. Smag saucen til med salt og peber.

 

Skær grønsagerne i meget fine strimler, der skal være 1 dl i alt. Giv dem et hurtigt opkog eller overhæld dem med kogende vand.

 

Læg fiskerullerne på tallerkener med 1 spsk sauce over og pynt med grønsagsstrimlerne. Server straks.

 

Vintips:

En god Chablis er superb til, men en hvidvin fra Graves er også spændende til den flotte fiskeret.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Lav evt. en dobbelt portion sauce.