Fiskefilet i folie med persille og rejer

862

4 pers.

Danmark

 

12 rødspættefileter alt efter størrelsen

100 g pillede rejer eller frost

Hakket persille

Det hvide af 1 porre, skåret i tynde ringe

Smør

Salt og hvid peber

Ca. 2 dl. hvidvin

 

4 stykker folie i passende størrelse smøres med smør. Rødspættefileterne rulles sammen og stilles på højkant på folien – 2 fileter på hver. Et par smørklatter lægges oven på fisken, som også drysses med hakket persille og de tyndt skåret porrerringe. En lille håndfuld rejer drysses over hver portion. Der krydres med salt og peber.

 

Folien lukkes sammen i enderne, som en kano, og hvidvinen fordeles i pakkerne, som derefter lukkes omhyggeligt sammen.

 

Foliepakkerne sættes i en 200G varm ovn i ca. 20 min. Pakkerne serveres rygende varme og må ikke lukkes op før serveringen. Serveres med flutes, citronbåde og en tomatsalat.