Fiskefilet med laksemoussé og rispilaf

1237

4 pers.

Danmark

 

10-12 rødspættefileter

1 ds. laks

½ dl. piskefløde

Salt og hvid peber

Klippet grønt

1 dl. hvidvin

1 laurbærblad – let knust

Smørklatter

 

Sauce:

Væden fra fisken

½ L. piskefløde

50g smør

2 dl. fiskebouillon

Lidt citron

 

Rispilaf:

2½ dl. ris

1 spsk. olie

5 dl. vand

½ tsk. safran elle gurkemeje

1 lille hakket skalotteløg

Evt. lidt knust hvidløg eller hvidløgssalt

 

Dåselaksen befries for skind og ben, moses i en blender eller hakkes fint og piskes sammen med fløden, der ikke er pisket samt krydderier og klippet grønt. Denne pasta fordeles på fiskefileterne, der rulles sammen og stilles på højkant i et smurt ildfast fad. Over fisken drysses salt og peber og fordel nogle smørklatter ovenpå.. Hæld vinen ved og sæt fadet i ovnen på en rist ved 225G med folie lagt over.

 

Fisken dampes i ca. 12 min.. Væden hældes i en gryde og heri laves saucen. Der tilsættes piskefløde, smør og fiskebouillon og koger tykt i nogle min. Man kan evt. jævne den lidt. Smag til med krydderier og lidt citron. Hældes over fisken.

 

Olien varmes og heri sauteres de finthakkede løg og hvidløg samt safran/gurkemeje, så tilsættes risen, der sauteres med et øjeblik, inden vandet hældes på. Læg låg på og kog risene i 14 min., de flyttes fra varmen og trækker endnu 14 min. Rør i dem med en gaffel lidt salt og koldt smør kan tilsættes.