Fiskeruller med fiskefars i savojkål - forret

10011

4-6 pers.

Danmark

 

Fiskefars:

1 dl piskefløde

1 æg

2 skalotteløg

2 spsk. mel    

2 spsk. kartoffelmel              .

400 g torskefilet

1/8 tsk. stødt safran

1 ½ tsk. groft salt

 

Endvidere:

8 store eller 16 små blade savoykål

2 L. vand

2 tsk. groft salt

3 hakkede skalotteløg

8 hele rødspættefileter

2 ½ dl tør hvidvin

 

Sauce:

2 dl piskefløde

1/8 tsk stødt safran

1 spsk. saucemel

3 spsk. frisk hakket persille

1 tsk. groft salt

Frisk kværnet peber

 

Fiskefars:

Kom piskefløde, æg, pillede skalotteløg, mel, kartoffelmel, torskefilet og krydderier i den nævnte rækkefølge i foodprocessor/hurtighakker (køkkenmaskine) og hak ved største hastighed i 10-15 sekunder. Lad farsen stå tildækket og koldt ca. ½ time.

 

Kom kålbladene 2-3 stykker i kogende vand med salt og kog dem ca. 2 minutter. Køl dem af i rigeligt koldt vand og læg dem i en sigte til afdrypning. Fjern det groveste af stokken.

 

Fordel fiskefarsen på fiskefileternes skindside og rul dem sammen. Pak hver fiskerulle i 1-2 savoykålblade.

 

Kom de tre hakkede skalotteløg i bunden af et smurt, ovnfast fad. Læg fiskepakkerne side om side heri. Hæld hvidvin ved og dæk med låg eller folie. Sæt fadet i ovnen ca. 1 time ved 175G.

 

Sauce:

Hæld skyen fra fiskepakkerne gennem en sigte ned i en gryde, tilsæt piskefløde og safran og lad skyen koge op. Drys saucemelet i under piskning. Lad saucen koge igennem. Tilsæt friskhakket persille og smag til med salt og friskkværnet peber.

 

Hæld lidt af saucen over fiskepakkerne og server resten til i en varm saucekande.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Retten kan serveres med små kogte kartofler og/eller dampede grønsager, feks. gulerødder, alt efter hvor fyldig retten skal være. I mangel af food processor/hurtighakker, kan man hakke torskekødet gennem kødmaskinen og røre det med fløde, æg, revet 1øg, to slags mel og krydderier.