Silderuller med panade og smørstegte grønsager

4424

4 pers.

Danmark

 

600g rensede små sild – udbenede

Salt

Meget dild

2 porrer

1 løg

2 gulerødder i terninger

50g smør

Krydderurter

 

Panade:

2 æggeblommer

3 spsk. sød sennep

2 dl. Fløde

Salt og peber

Rasp

 

Sildene renses, de skal ikke være for store, finnerne klippes af og hver sild rulles sammen omkring lidt salt og massere af dild.

 

I en gryde svitses skårne løg, gulerødder og porrer i fine skiver, kom krydderurter i og damp under låg i 10 min. med lidt salt. Hæld det i et ovnfast fad, herover lægges fiskerullerne på sammenføjningen, og de skal ligge ret tæt.

 

Bland æg, sennep, fløde og smag til med salt og peber. Hæld det over retten og drys med rasp. Sæt fadet på den nederste rille i ovnen ved 225G i ca.20-25 min.

 

Serveres med hvide kartofler.