Saltbagt kylling med fransk sennep og krydderurter

8308

3-4 pers.

Danmark

 

½ kg groft køkkensalt

½ kg mel

5 dl koldt vand

 

1 stor frisk kylling

1 bdt. kørvel

 l bdt persille

 l bdt. dild

3 kviste timian

3 spsk fransk sennep

 

Dejen æltes og trilles til en kugle, der hviler i ca. 4 timer.

 

Kyllingen brunes i en gryde og krydres med peber (ikke salt). Fyldes derefter med persille, dild og kørvel. Smøres og gnides med sennep, ovenpå lægges timiankviste.

 

Saltdejen rulles ud på et melet bord i 3-4 mm tykkelse. Herpå lægges kyllingen. Dejen pakkes godt omkring og pensles med sammenpisket æg. Evt. kan der flettes et bånd af resten af dejen og lægges hen over den indpakkede kylling.

 

Anbringes i køleskabet i 4-5 timer, så dejen rigtig kan sætte sig. Pensles igen med det sammenpiskede æg, derefter i en 200G varm ovn i 45-60 min. Hvis den tager for meget farve skrues der ned for varmen.

 

Og så kommer vi til det rigtig spændende:

Kyllingen skal selvfølgelig serveres hel ved bordet. Tag en skarp franskbrødskniv og skær toppen af dejklumpen. Dette sker inde på spisebordet, da alle skal være med, når duften stiger op.

 

Derefter tages kyllingen ud, skæres for og serveres.