Indbagt paté fra England med portvinssky

3249

6-8 pers.

England

 

Dej:

600g mel

150g smør/margarine

2 dl. vand

1 æg

2½ tsk. salt

 

Paté:

600g kalvekød

200g kogt skinke

250g bacon

1 løg

1 tsk. basilikum

1 tsk. paprika

Lidt reven muskatnød efter smag

Salt og peber

4 æg

 

Skyen:

2 dl. bouillon

1 dl. portvin

6 blade husblas

 

Fedtstoffet smuldres i mel og salt. Bland ægget i og ælt dejen grundigt. Sæt den i køleskabet til den skal bruges.

 

Kalvekødet og skinken skæres i små tern. Bacon skæres i endnu mindre tern og løget snittes meget fint. Det hele plus krydderier blandes godt. Kog de 4 æg i 4 min. Og lad dem køle af.

 

Rul derefter 2/3 af dejen ud. Den skal være tynd. Kom det i en velsmurt form. Formen skal kunne indeholde 1½ L. Dejen skal hænge ca. 2 cm. Uden for kanten. Resten af dejen rulles ud til et aflangt stykke. Den skal bruges til at dække patéen med.

 

Kom halvdelen af kødblandingen i, læg æggene ned og dæk med resten af kødet.

 

Pensl både kanten af formen og lågets dejkanter med sammenpisket æg, så hænger det lettere sammen. Så lægges dejlåget på, og den foldes sammen med den overskydende dejkant i formen. Lav 3 huller i låget og kom 3 små ”dejskorstene” i. Så kan dampen komme ud under bagningen. Låget pensels med æg, så det bliver pænt gyldent.

 

Patéen sættes i en 225G varm ovn og lad den bage ½ time, skru ned til 175G og lad den bage 1 time.

 

Tag patéen ud og stil den i køleskabet, da den skal være nogenlunde kold når portvinsskyen kommes i.

 

Blød husblassen op i koldt vand. Lad bouillonen koge op, og tag den af blusset. Tryk husblassen fri for væde og kom den i den ikke for varme bouillon. Hæld portvinen i.

 

Tag de 3 skorstene af den nogenlunde kolde paté og hæld boullionen ned i de tre huller. Lad patéen stå til næste dag.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Serveres med en sauce vert:

Bland ¼ dl. Creme fraiche 18 % med lidt mayonaise, og kom friskhakket dild, persille og purløg i. Knus et fed hvidløg oh smag til med urtesalt og hvid peber. Tilsæt evt. lidt karry for at gøre smages lidt fyldigere.