Citron-marengspie med smør og æg

8966

8-10 pers.

Amerika

 

Lemon-meringue pie

 

Bund:            

150 g mel (2½ dl)

100 g smør    

1 nip salt

3 spsk. koldt vand

 

Creme:

3 spsk. maizena

2 dl vand

Reven skal og saft af 2 citroner

3 æggeblommer

125 g sukker (1½ dl)

50 g smør      

 

Marengs:

3 æggehvider

150 g sukker (knap 2 dl)

 

Smuldr smørret til bunden i melet. Tilsæt salt og ælt dejen sammen med vand. Læg dejen kaldt en times tid.

 

Creme:

Rør maizena ud i vand til en klumpfri jævning. Tilsæt reven skal og saft af 2 citroner og bring blandingen i kog. Pisk æggeblommer og sukker tykt og skummende. Hæld lidt af den varme jævning i æggemassen og hæld det tilbage i gryden. Giv cremen et kort opkog. Tag gryden fra varmen og pisk smørret i. Lad cremen svale.

 

Rul dejen ud   og beklæd en tærteform med den. Prik bunden med en gaffel og forbag den ca. 20 minutter ved 200 grader.

 

Fordel citroncremen på den forbagte bund.

 

Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i. Dæk cremen med æggehviderne.              

 

Sæt atter pien i ovnen. Dæmp varmen til 150 grader og lad pien bage færdig ca. 5 minutter til marengsen er tør, gylden og sprød.