Frugtgrød med kartoffelmel og mannagryn

5303

4 pers.

Sverige

 

4 dl bær, det kan være tyttebær, tranebær, ribs, stikkelsbær, rabarber skåret i terninger eller tørrede

abrikoser

1 L. vand

Ca. 100g sukker

75 g mannagryn

1 spsk. kartoffelmel

3-4 spsk. vand

 

Mos de rensede bær eller læg abrikoserne i blød i kogevandet aftenen i forvejen.

 

Kog bærrene og si saften fra. Abrikoser eller rabarber skal ikke sies. Tilsæt sukker til saften og lad saften koge op.

 

Drys mannagrynene i under piskning og lad det koge, ca. 15 min.

 

Rør kartoffelmel ud i koldt vand og jævn grøden hermed. Det gør grøden mildere i smagen, hvis den er tilberedt på tytte- eller tranebær.

 

Lad grøden køle lidt af og pisk den kraftigt igennem, så den bliver let og porøs.

 

Hæld grøden i en skål, drys med lidt sukker og server med kold mælk eller fløde.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Det er almindeligt at jævne en frugtgrød med kartoffelmel. Den kan dog gøres fyldigere og blidere i smagen, hvis der også jævnes med mannagryn. Det bruges meget i Sverige, hvor man anvender stærkt smagende bær som tyttebær og tranebær til grød.