Risengrød - Ris a la mande

5306

4 pers.

Danmark

 

1½ L. sødmælk

225g grødris - ca. 2½ dl.

1 tsk. salt

 

Til Ris al la mande:

En rest kogt risengrød

2 dl. piskefløde

Korn af 1 stang vanille

50g smuttede, hakkede mandler

2 spsk. melis

 

Tilberedningstid: Ca. 3 timer, heraf ca. 2½ time for grøden at stå i høkasse og ca. 15 min. for ris å la manden.

 

Kog mælken op i en tykbundet gryde og rør godt. Tilsæt risene og kog det lige op. Læg låg på gryden, tag gryden fra varmen og pak den ind i aviser og et håndklæde. Sæt den i sengen under dynen nogle timer.              

 

Lige før servering tages gryden ud, og grøden koges op under omrøring. Kom en klat smør midt i grøden og server den med kanel/sukker og hvidtøl.

 

Til ris a la mande piskes fløden til skum og blandes med kold risengrød. Korn fra en vanillestang, hakkede og smuttede mandler og melis tilsættes.

 

Sæt desserten koldt indtil den serveres. Rød saftsauce serveres til.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Husk at komme den hele mandel i ris a la manden, inden den stilles til afkøling.