Gryderet med hvidvin og tomater – Af Rikke

8104

4 pers.

Danmark

 

750 g svinekød

2 løg

4-5 gulerødder

50-75 g smør eller margarine

1 dåse flåede tomater

Ca. 3 dl hvidvin

Salt, peber

Salvie

4-5 stilke persille

Ca.150 g ærter

 

Skær kødet i terninger eller strimler. Pil løgene og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i mønter. Smelt fedtstoffet gyldent og brun kød og løg heri. Tilsæt gulerødder, flåede tomater og hvidvin og krydr med salt, peber og salvie. Bind persillestilkene sammen med bomuldsgarn og kom dem i gryden.

 

Lad retten snurre mør 35-45 minutter.

 

Fem persillestilkene og kom ærterne i gryden de sidste 5 minutter af stegetiden. Jævn evt. retten let.

 

Giv kartofler, løse ris eller     flutes til.

 

BEMÆRKNINGER:

 

Fryseegnet.